Ny butik dækker hul i undertøjsmarkedet
Herning har fået en ny undertøjsforretning, hvor der satses på billigt undertøj af god kvalitet – afstemt efter årstiderne.
Ivelina Dimitrova har studeret Fashion Design på Teko. Samtidig arbejdede hun i et rengøringsfirma for at spare op til butikken, hvor hun har satset alt.
Nyt koncept
Ivelina Dimitrova har fundet et hul i undertøjsmarkedet: Hun køber undertøj fremstillet af italienske og franske stoffer i Bulgarien.
Det betyder at hun kan købe og sælge det billigt, selvom kvaliteten stadig er god.
De fire årstider
Butikken på Silkeborgvej følger årstidernes skiften Der hentes nye varer hjem alle fire sæsoner, så farverne passer til årstiden.
- Det kan jo sagtens være, at man om vinteren vil have en pangfarvet bh på under en gennemsigtig top, eller en mere sart farve i foråret, der skal passe til en bestemt kjole. Hos mig kan man hele tiden finde de nyeste trends og farver - og endda meget billigt, siger Ivelina Dimitrova.